Welcome to Birdhouse

Birdhouse er Vordingborgs Ungdomshus - En nedlagt brændstation danner rammer om et fantastisk råderum over alt det dem de kalder for de unge, ganske frivilligt bruger deres tid på.

Historiens Vingesus

Idéen til et ungdomshus i Vordingborg kom i 2008

ÅBNINGS FEST: MESCALIN, BABY + LARICA + JUPID OAK + DJ DESCROIX

Den 23. september går det ned! Der vil være åbent hus fra kl. 14, åbningstale ved Birthe Helth, formand for Kultur- og Fritidsudvalget kl. 16:30 og folkekøkken med lækker mad for alle kl. 17. Kl. 20:00 spiller de tre lokale bands Larica, Jupid Oak og Mescalin, Baby op til dans og fest! Aftenen slutter med DJ Sebastian Descroix. Entré til selve koncerten er 30 kroner!.

mandag den 17. februar 2014

Folkekøkken i Birdhouse

Hej!!! 

Kom til folkekøkken på Tirsdag hvor huset invitere på PIZZA 

Håber vi sesfolkekøkken

fredag den 6. december 2013

Julemarked i Birdhouse

Julemarked i Birdhouse!

Kom til hyggeligt julemarked i Birdhouse den 14. december fra kl. 11 til kl. 17! 
Der kommer til at være GRATIS risengrød og gløgg også selvfølgelig en masse hygge!! 
Håber vi ses Hilsen Birdhouse
https://www.facebook.com/events/268253336656716/



tirsdag den 3. december 2013

Birdhouse

Wup Wup!! Kom til hus møde på onsdag!

onsdag den 31. august 2011

Så sker det! Efter at have bygget og hygget hele sommeren, er vi nu endelig ved at være klar til at åbne hele Vordingborg og omegns nye kulturhus! Med koncertsal, værksted, øvelokaler, lektiecafé, mødelokale, skateareal, folkekøkkener, biograf, køkkenhave og alt muligt andet, vil kulturhuset Birdhouse fremover skabe rammerne omkring unges kreative udfoldelser. Den gamle brandstation er henover sommeren blevet omdannet til et sted hvor unge mødes, udfolder sig og danner venskaber på tværs af uddannelser og baggrund.

Den 23. september går det ned! Der vil være åbent hus fra kl. 14, åbningstale ved Birthe Helth, formand for Kultur- og Fritidsudvalget kl. 16:30 og folkekøkken med lækker mad for alle kl. 17. Kl. 20:00 spiller de tre lokale bands Larica, Jupid Oak og Mescalin, Baby op til dans og fest! Aftenen slutter med DJ Sebastian Descroix. Entré til selve koncerten er 30 kroner!

På vegne af husets nuværende brugere, med håbet om at se hele Vordingborg og omegn til et brag af en fest! Husk: Det er kun din egen fantasi der sætter grænserne for hvad huset skal bruges til!

THE BIRDZZZ

http://myspace.com/jupidoak
http://myspace.com/laricadk
http://myspace.com/mescalinbaby

mandag den 6. juni 2011

Kontakt

Kontakt Person:
Vinnie Roer Friis Gotfredsen
vinniegotfredsen@gmail.com



Vagt Plan og Åbningstider fra Mandag den 6 - 6

Tirsdag – Ståhl – 14.00
Onsdag – Kenn – 14.00
Torsdag – Mac – 11.00
Fredag – Jack – 15.00
Lørdag – Min Ikk - 13.00
Søndag – Mac – 14.00
Mandag – Lulu – 14.00

tirsdag den 31. maj 2011

Historie

Idéen til et ungdomshus i Vordingborg kom i 2008.
Vi startede med at brainstorme: 
Hvad vil de unge i Vordingborg?
Har vi virkelig brug for et hus?
Hvad vil vi med vores hus?

Vi blev hurtigt enige om at der var alvorligt brug for et gratis tilbud til de unge i Vordingborg, et tilbud de selv kunne sætte præg på. Et sted hvor idéer kunne udvikles og kulturen opstå. Vi gik i lang tid og udarbejdede idéerne til et hus – til sidst havde vi brug for noget handling.
Vi besatte den gamle silo på Vordingborgs Sydhavn. Her boede vi så i en lille uges tid, blandt fugle og venner. Vi lavede vores eget fristed. Vi fik siloen til at blive en smule mere beboelig med møbler og senge, sågar et tv med en gryde som antenne havde vi. Men efter en uges tid, blev vi opdaget og politiet gav os bøder.
Og herefter skete der noget. Pressen fik øje for vores situation, og debatten om et ungdomshus i Vordingborg var hermed sat i gang. Byens borgere og politikere diskuterede nu vores situation. Vi tog til forskellige borgermøder for at få gjort opmærksom på os selv og vores sag, og fik opbakning fra flere politikere og embedsmænd. Vi udarbejdede en projektbeskrivelse med vores mærkesager, hvad vi ville med vores hus og lignende, samt tog ud med ejendomsmæglere og kiggede på diverse bygninger.

Vi dannede foreningen Ungdomshusforeningen Vordingborg, og kaldenavnet til vores nye hus skulle være BIRDHOUSE, opkaldt efter duerne i den gamle silo.

Endelig blev vi taget seriøst og kaldt til et møde på STARS i Vordingborg, hvor et evt. ungdomshus skulle debatteres. Op til dette møde havde vi organiseret en masse aktiviteter for mødets deltagere, hvor vi gav en smagsprøve på hvad vi ville lave i vores hus. Til dette møde blev der sat en arbejdsgruppe ned som skulle samarbejde med os unge om mulighederne for at etablere et ungdomshus. 
De første par måneder var der general positiv opbakning omkring et ungdomshus, men den 1. Juni 2010 fik vi en udmelding om at det ikke ville blive til noget. Derfor planlagde vi kampagnen ’Siesta’, som vi havde planlagt skulle foregå over hele den kommende sommerferie. En kampagne hvor vi ville lave en masse forskellige aktioner for at skabe debat om vores afslag og for at vise at vi gerne ville tages seriøst, hvilket vi ikke mente vi var blevet i tilstrækkelig grad. Efter vores pressemeddelelse omkring vores Siesta kampagne, blev vi kontaktet af kommunen og her fik vi at vide at vi ville få overdraget Vordingborg Brandstation i august.
Derfor valgte vi at aflyse kampagnen. Vi var lykkelige over kommunens udmelding og ekstremt spændte på vores nye hus.  Arbejdsgruppen (også den såkaldte Back-Up gruppe) og de unge indgik en aftale med kommunen om at de unge ville få lov til at bruge Brandstationen i 365 dage. Det viste sig dog at tage en del tid at overdrage huset, men den 1. juni 2011 har vi nu mulighed for at flytte ind i vores nye hus, BIRDHOUSE.


Udarbejdet af Vinnie Gotfredsen (alle rettelser og kommentarer bedes henvendes til vinniegotfredsen@gmail.com)

Twitter Delicious Facebook Digg Stumbleupon Favorites More